Vores politikere

Folketingskandidat

Hvem er Peder Key Kristiansen?
Opvokset i Aars i Himmerland, nu bosat i Skagen sammen med min kone Maj-Britt. Sammen har vi to dejlige børn, som begge er 25 år og godt på vej i livet.
Til daglig direktør på Skagen Uddannelsescenter, hvor vi arbejder med organisering og finansiering af lokale udviklingsprojekter og nordiske samarbejdsprojekter via EU’s forskellige støtteprogrammer.
Er dybt engageret i byens og kommunens udvikling, og engageret som frivillig i forskellige lokale foreninger.
Tillidsposter:
– Formand for Socialdemokratiet Skagen siden 2013
– tidligere formand for Skagen Festival Fond
– tidligere bestyrelsesmedlem i LAG Nord og LAG Vendsyssel i 14 år
– bestyrelsesmedlem i Skagen Bryghus A/S i 20 år
– bestyrelseformand i Fonden Skagen Stadion i 4 år

Regionsrådsmedlem

Hvem er Kirsten Morild Andersen
Jeg er nordjyde i hjertet, mor til to døtre og mormor til 4 børnebørn, der alle bor i København.
Jeg er uddannet lærer med virke i udskolingen i Frederikshavn. Herudover underviser jeg unge i Ungdomsskolen med ”Politik på en sjov måde” i kulturfag. Jeg er med til at arrangere Ungdommens EU Topmøde på Christiansborg med 180 deltagere.
I min fritid er jeg aktiv roer i Frederikshavn Roklub, hvor jeg ror på havet ud for Kragholmen, hvor jeg også bor. Er glad vinterbader og nyder den dejlige unikke nordjyske natur, som vi alle skal værne om.
Når jeg går ind i politik, så er det for at se med nye øjne og skabe en større mobilitet i sundhedsvæsnet og med et sundt, socialt og grønt engagement.

Tillidsposter:
– Bestyrelsesmedlem i FIC Forum for Internationalt Samarbejde, der arbejder for at mindske uligheden i Europa og Afrika med udviklingsprojekter
– Beskikket censor for Undervisningsministeret i samfundsfag
– Tilknyttet Professionshøjskolen i samfundsfag og KLM
– Kulturformidler som arrangerer rejser til Bruxelles og Paris for unge, der er engageret i politik og kultur.